Handelsbetingelser

Bestilling
StreetSalon.dk er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor altid handle. 
For at handle på StreetSalon.dk skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.
Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i ”indkøbskurven”.  Du kan helt frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne.
Eventuelle ekstra betalinger for eksempelvis fragt og betalingskortgebyrer vil først blive udregnet, umiddelbart inden du er klar til betale.
Når du er klar til at bestille, klikker du på ”gå til kassen”, hvor du indtaster dit navn, adresse, e-mail, tlf.nr., betalingsform og vælger leveringsform.
Du kan ændre indhold i indkøbskurven helt frem til, du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen ”Bestil og betal”. Herefter går din ordre videre til StreetSalon.dk

Betaling
Street Salon modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, Mastercard og Mobilepay. Betalingen vil først blive trukket fra din konto, når varen afsendes. 
Street Salon krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS.
Street Salon opkræver ingen gebyrer ved brug af Dankort, Visa, Visa Dankort og Visa Electron. 
Alle priser på www.streetsalon.dk er inkl. moms, og i DKK. Priserne er dagspriser. Alle aftaler indgås på dansk. 

Kvittering for modtagelse af bestilling og ordrebekræftelse
Når du har bestilt en vare hos os, modtager du en kvittering for vores modtagelse af din bestilling. Der er imidlertid først indgået en bindende købsaftale, når du har modtaget en ordrebekræftelse fra os.

Fragt og levering
Street Salon sørger for levering med GLS, og vi bestræber os på at afsende dine varer inden for én hverdag. Rettidig levering forudsætter dog, at fragtselskaberne overholder dag-til-dag levering. Street Salon kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos fragtselskaberne.
Du har følgende valgmuligheder ved levering i Danmark:
Vi tilbyder gratis fragt over 399 kr. Hvis du handler for under 399 kr. så tilbyder vi følgende priser:
GLS Pakkeshop - 39 kr. 
GLS Erhvervslevering - 39 kr. 
Hvis du ikke henter din bestilling i den valgte pakkeshop indenfor afhentningsfristens udløb, modtager vi pakken retur. Street Salon påtager sig ikke ansvaret for at kalde ikke afhentede pakker retur. Modtager vi en sådan pakke retur opkræver vi et fragt og ekspeditionsgebyr på 50 kr., hvilket vi fratrækker dit returbeløb. Ønsker du at købe varen igen skal du lave en ny bestilling. Samme vilkår gælder, hvis du har indtastet forkert leveringsadresse på din bestilling. 
Vi gør vores aller bedste for, at du skal modtage, præcis det du har bestilt, og at det kommer sikkert frem til dig. Vi er dog kun mennesker, og enkelte gange kan der ske fejl, ligesom vores pakker nogle gange får en ret hård behandling på vejen. Oplever du, at det du har bestilt, ikke stemmer overens, med det du har modtaget, bedes du sende os en mail på info@streetsalon.dk senest 2 dage efter du har modtaget din bestilling. Det samme gælder hvis dine varer har fået en skade under forsendelsen. Vi vil dernæst naturligvis sørge for, at du hurtigst muligt bliver kompenseret.

Fuld returret i 14 dage
Når du handler hos StreetSalon.dk har du 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis, eller en vare, der leveres i flere partier, løber perioden fra modtagelsen af den sidste vare eller parti.
Du må efter modtagelsen alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på. Hvis varen er brugt, kan det medføre værdiforringelse.
På nogle varer er der ikke fortrydelsesret, eller man kan miste sin fortrydelsesret på grund af varens art, eller hvor du kan fortabe din fortrydelsesret ved at bryde plomberinger. Dette vil eksempelvis gøre sig gældende ved sæber, cremer og andre hudplejeprodukter. 

Returnering           
Hvis du fortryder købet, skal varerne tilbageleveres til:
Street Salon Aps
Kathale 4
6200 Aabenraa
Oplys gerne ordrenummeret og dine kontaktoplysninger ved retur.
Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Det vil sige, at varerne skal returneres i original emballage og herefter en beskyttende indpakning. Der må ikke påklæbes adresselabel direkte på varen eller den originale emballage, da varen i så fald ikke vil kunne sælges videre til fuld pris. 
Vi anbefaler altid, at du sender varen som forsikret pakkepost, da du har ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. 
Du skal selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varen, når du fortryder.
VIGTIGT vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller med DAO (da de kommer udenfor vores åbningstid og blot stiller pakkerne uden kvittering), og vi afhenter ikke pakker i pakkeshops. 

Bytte
Ønsker du at bytte din returvare til en anden vare skal du selv placere en ny ordre på webshoppen. 

Tilbagebetaling
Når vi modtager varen, tjekker vi den, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet. Der kan gå 5-7 dage fra modtagelse til ekspedition af returvaren.
Beløbet bliver overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du fx betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet. Dog er det muligt at oplyse et kontonummer ved returneringen, såfremt købet har været en gave.

BEMÆRK:
Du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi

  • du reelt har taget varen i brug,
  • den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den,
  • du har håndtereret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på
  • du har ikke fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der følger af plombering, varetype mm

Reklamation - Hvis der er noget galt med varen
Dit køb er omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Det vil sige, at der ydes to års reklamationsret i henhold til loven. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Vi forbeholder os altid ret til at afgøre, hvilken form for kompensation kunden skal modtage
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Du skal kontakte os indenfor ”rimelig tid”
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som mulig efter fejlen blev opdaget.
Du kan reklamere ved at kontakte os via mail til info@streetsalon.dk. Her skal du oplyse dit ordrenummer samt vedhæfte et billede af reklamationen.
Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.
Ved berettiget reklamation refunderer vi rimelige fragtomkostninger
Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger til at sende varen retur til os. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse.
 
Fejl, misbrug og annullering af ordrer
Vi vil annullere en ordre, hvis der er begrundet mistanke om betalingsmisbrug. Alle sådanne bestillinger vil blive meldt til politiet.
Hos Street Salon bestræber vi os på, at de informationer, som står på hjemmesiden og på ordrebekræftelsen, altid er korrekte. Dog kan der ske fejl i form af tastefejl og systemmæssige fejl. I sådanne tilfælde beder vi dig have forståelse for, at vi må annullere ordren. 

Persondata
For at kunne handle på StreetSalon.dk skal du som minimum oplyse:

  • Navn
  • Adresse
  • E-mailadresse
  • Telefon/mobilnummer
  • Betalingsoplysninger

Ovenstående data bliver gemt med oplysninger om, hvilke varer du har købt, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10, hvorefter oplysningerne slettes.
Har du oprettet et login til at kunne foretage selvbetjening hos os, vil dine personlige oplysninger samt ordreinformationer dog ikke blive slettet, med mindre du beder os herom.
Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.
Som kunde har du mulighed for indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Street Salon ApS via e-mail info@streetsalon.dk 

Cookies
Ved at benytte StreetSalon.dk accepterer du, at vi bruger cookies. En cookie er en lille datafil, som vi lægger på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus.
Vi anvender cookies for at få siden til at fungere og til at gøre den lettere for dig at bruge. Cookies hjælper os bl.a. med at få overblik over besøg, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiderne og vores ydelser. Dermed kan vi give dig en bedre brugeroplevelse med mere relevant indhold.
Visse cookies indsamler følgende typer af oplysninger om dig, der efter omstændighederne kan udgøre persondata: Et unikt ID, tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på (interesser).
Denne indsamling foretages med hjemmel i databeskyttelsesforordningens (GDPR) artikel 6, stk. 1, litra f, da indsamlingen sker med henblik på at optimere hjemmesiderne til gavn for dig.

Lovvalg og værneting
Køb af varer på StreetSalon.dk er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.

StreetSalon.dk ejes og drives af Street Salon Aps, CVR-nr. 40629904, Lensløkke 5, 6200 Aabenraa, info@streetsalon.dk
Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på streetsalon.dk til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.